Vejledning ved fjernelse af polypper

Indikation
Polypper sidder på bagvæggen af næsesvælget.
Polypperne kan lukke næsen mere eller mindre til, hvilket fører til, at barnet begynder at trække vejret med munden. Barnet får en nasal stemme, dårlig søvn med snorken. På grund af polypper kan der komme væske i mellemøret, mellemørebetændelse og gentagne forkølelse.

Før operationen
Barnet skal være fastende dvs. der ikke må spises senere end 6 timer før aftalte mødetidspunkt.
Der må drikkes lidt vand og tyndt saftevand indtil 2 timer før mødetidspunktet.
Dit barn kan have ondt i halsen efter operationen – derfor skal der gives panodil som Mixtur eller stikpille 2 timer før indgrebet. Vi ordinerer dosis på panodil før operationen.

Operationen
Bedøvelse bliver foretaget af en speciallæge i narkose. Forældrene sidder hos barnet indtil det i løbet af 1-2 minutter sover, hvorefter de venter udenfor.

Efter operationen
Efter operationen bliver barnet båret ind ved siden af, hvor forældrene sidder hos barnet indtil det vågner. Når der er god øjenkontakt og barnet kan sidde selv, er I klar til at tage hjem igen.
Under hjemturen bør der foruden føreren af bilen, være en voksen ledsager til at tage sig af barnet.
Dit barn må tidligst komme i institution dagen efter indgrebet. På operationsdagen kan barnet være mere eller mindre påvirket af narkosen.

Der kan forekomme blodtilblandet opspyt og lidt blodigt siven fra næsen. I meget sjældne tilfælde kan der opstå en reel blødning, så I ringe 112.

Ved evt. smerter senere på dagen må der gives panodil svarende til alderen.

Det er en god ide at spise masser af is, da det hindrer blødning og lindrer smerterne.

Kontrol

Når der er fjernet polypper, kommer barnet til en kontrol 1 måned efter indgrebet.