Aftercare ved klip af tungebånd

Formål:
For at minimere risikoen for at tungebåndet trækker sig sammen igen og for få det mest optimale resultat efter klipning af tungebånd

Varighed:
Det anbefales at udføre tungebåndsstræk 6 x dagligt de første tre uger. Den 4. uge reducerer man med en gang pr. dag. Altså en dag med 5 gange, næste dag 4 gange, efterfølgende dag 3 gange og så fremdeles. Aftercare ophører efter de fire uger.
Fremgangsmåde:
Tungebånds-strækkende skal ikke være kraftfulde og vedvarende. Det er vigtigere at de gøres hurtigt og præcist.

Den optimale stilling for at udføre Aftercare er, at du lægger dit barn på en seng eller i dit skød, med benene væk fra dig.

Når du skal gå i gang, kan du med fordel putte en smule fx kokosolie på fingerne, for at minimere friktionen med tungebånds-strækkende.

NB! Der kan forekomme en smule øget mundspyt eller let blødning efter Aftercare, særligt de første dage. Dette er ganske normalt.

Øvre læbebånd:
1. Sæt fingeren ind bag overlæben, der hvor læbebåndet er. Fingeren skal placeres der hvor gummen og overlæben mødes.
2. Nu trækker du overlæben ud/op indtil du møder modstand.
3. Hvorefter du i denne position nænsomt vipper læben fra side til side et par sekunder.

Tungebånd:
Her skal udføres tre forskellige stræk.

– For at få placeret fingrene rigtig, skal du lægge den ene pegefinger ind i munden og føre den ud til siden, således at barnets mund åbner.
– Herefter placerer du den anden pegefinger i munden på den anden side af tungen.
– Nu skal du føre begge pegefingrene langs siden af tungen, for derefter at komme dybt nedenunder tungen og ned til mundbunden.
– Udgangspunkt for optimale stræk er, at du placerer pegefingrene så dybt under tungen som du kan (så langt ind i munden som muligt).

1. Stræk:
– Placer pegefingrene dybt under tungen og sammel gerne pegefingrene i toppen af klippet. Nu skal du trække tungen op mod ganen.
– Når tungen er trukket godt op, kan du rykke pegefingrene lidt fra hinanden, således at du får et bedre stræk i klippet. Samtidig trykker du tungen bagud mod mandlerne.
– Hold strækket og tungen oppe i nogle sekunder, for derefter at give slip.

2. Stræk:
– Den ene pegefinger skal holde tungen godt oppe, gerne i toppen af klippet eller lige over.
– Den anden pegefinger skal nu, gnide op af klippet på ca. 5 sekunder.

3. Stræk:
– Hold tungen op igen med begge pegefingre tæt inde ved klippet. Nu skal du massere tungens muskulatur.
– Dette gøres ved at den ene pegefinger kører fra klippet og ud til siden og tilbage igen, mens den anden pegefinger holder tungen oppe.
– Herefter skiftes til den anden side.
– Der skal bruges ca. 5 sekunder på hver side og det er vigtigt at holde et let tryk i fingrene, når man laver bevægelsen.

 

Se evt. instruktionsvideo fra Bobby Ghaheri, MD her