Dræn

1Mit barn fik dræn i ørerne i går og der kommer blodig væske ud af øret. Hvad skal jeg gøre ?
Det er helt i orden at væsken fra mellemøret kommer ud. Du skal dryppe ørerne med ciloxandråber ( du fik en recept ved drænindlæggelsen ). 3 dråber i hvert øre 2 gange dagligt. Når du drypper ørerne skal du først tørre al snasken væk med en serviet, derefter drypper du og til allersidst kommer det vigtigste : du skal trykke foran på øret så det” svupper” inde i øret og dermed får dråberne til at løbe ind ind gennem drænet. Du skal dryppe i 5 dage indtil det er tørt.
2Mit barn har dræn i ørerne og er nu forkølet. Der løber betændelse ud af øret. Hvad skal jeg gøre ?
Ligesom næsen løber, når du er forkølet kan ørerne også blive ”forkølede”og der kan løbe snask ud af drænene. Dit barn har ikke ondt, da betændelsen jo løber ud af drænene. Du skal dryppe ørerne med ciloxandråber – se ovenfor, hvordan det skal gøres. Hvis det forsætter med at løbe, på trods af, at der er givet Ciloxan eller hvis der kommer blod fra øret, kontakt da klinikken.
3Må mit barn der har dræn i ørerne gå i svømmehal ?
Ja det må børn godt. Det frarådes dog, at børnene dykker under 1 meter, da der så kommer overtryk og vandet kan løbe ind gennem drænene, og dermed forårsage betændelse.
4Mit barn har dræn og der er lidt ”snask” ved ørerne. Må jeg vaske og rense ørerne?
Ja, det må du gerne. Du kan ikke lave ulykker med vand og sæbe. Husk at smøre lidt fugtighedscreme på bagefter.
5Må mit barn komme i børnehave og vuggestue, når der løber lidt væske ud af drænene ?
Ja, det må børn godt.
6Hvor længe ligger drænene og skal de tages ud igen?
Drænene sidder i gennemsnit 6-12 måneder. Trommehinden vokser ind under drænene og udstøder dem og de kommer så ud sammen med ørevoksen.
7Hvornår må mit barn komme i institution igen?
Dit barn må tidligst komme i institution dagen efter indgrebet. På operationsdagen kan barnet være mere eller mindre påvirket af narkosen.

Polypper

1Har mit barn ondt i halsen resten af dagen?
Nej, inden I går hjem er smerterne aftaget meget. Nogle gange kan der være behov for ekstra smertestillende i løbet af dagen. Det ser vi oftes ved de større børn.
2Hvad må mit barn spise ,når det har fået fjernet polypper?
Det er jo godt med is, da det kolde dulmer smerterne i halsen, men dit barn må spise, hvad det har lyst til – det er det bedste tegn på at dit barn har det godt. Det er dog en dårlig ide med varme drikke.
3Kan polypper komme igen?
Ja, det kan de godt, men det er for det meste klaret med en operation.
4Hvornår må mit barn komme i insitution igen?
Dit barn må tidligst komme i institution dagen efter indgrebet. På operationsdagen kan barnet være mere eller mindre påvirket af narkosen.

Reduktion af mandlerne

1Hvad skal jeg gøre hvis der er blod i spyttet?
Spis is (alle typer er i orden), det køler området ned og får blodkarene til at trække sig sammen.
2Må mit barn komme i institution dagen efter operationen?
Barnet skal blive hjemme sammen med en voksen i min. 3 dage efter indgrebet.
3Gør det ondt?
Der er varierende smerter forbundet med indgrebet. Smerterne kan normalt klares med Panodil og Bonyl/Votaren de første 3-4 dage efter indgrebet. Nogle gange kan man være nødt til at anvende Panodil lidt længere.

Høreapparater

1Skal jeg betale noget selv for høreapparaterne fra klinikken?
Nej, hvis du har et høretab der kræver et høreapparat, så kan få du dækket det hele af det offentlige.
2Hvor tit kan man få nye høreapparter?
Du er berettigede til nye høreapparater fra det offentlige hvert 4. år.
3Hvad gør jeg, hvis mit batteri er dødt?
Skift batteriet. Hvis apparatet forsat ikke virker, tjek da at der er skiftet filter og tjek dome, samt at den støbte prop er fri for ørevoks. Hvis høreapparatet stadig ikke virker, kontakt da til producenten .
4Hvad gør jeg hvis mit høreapparat ikke virker?
Tjek at batteriet vender den rigtige vej. Batteriet kan være af forkert type eller brugt. Snavs i batterikammeret kan forhindre kontakt med batteriet Er der ørevoks i filteret skal dette skiftes Er der ørevoks i domen eller tulip skal det vaskes og kan skiftes ca. hver 3. måned Støbte propper eller iøret høreapparater skal være fri for ørevoks Alternativt kan du ringe til klinikken på tlf. 32 22 66 60 og få en tid.
5Kan man være aktiv og dyrke sport med et høreapparat?
Ja det kan man sagtens. De slutter godt til på øret.
6Hvad gør jeg hvis mit høreapparat er blevet væk?
Ring her til klinikken på 32 22 66 60 og oplys os om hvad der er sket med dit/dine høreapparater
7Spørgsmål omkring batterier og bestilling her af.
Du henvises til hjemmeside https://www.bestsound-technology.dk/online- order/order-faq/
8Mit høreapparat svinger op og ned i lyd, hvad gør jeg?
Ring til producenten og beskriv hvad du oplever. Herefter skal høreapparater formodenligt sendes der til.
9Mit høreapparat fløjter eller hyler, hvad gør jeg?
Tjek om høreapparatet sidder rigtigt på øret og inden i øret Tjek om der skulle være ørevoks i ørerne, hvis ja få dem renset hos ørelægen Hvis alt er tjekket og høreapparatet stadig hyler få en tid her i klinikken, ring på tlf 32 22 66 60
10Receiveren/ledningen er knækket, hvad gør jeg?
Kontakt producenten. Det skal da sendes til dem og de skifter ledningen
11Batteriskuffen er knækket eller faldet af, hvad gør jeg?
Kontakt producenten. Det skal da sendes til dem og de skifter "skuffen"
12Høreapparatet er nusset i mikrofonerne eller stoppet til, hvad gør jeg?
Kontakt producenten. Det skal da sendes til dem og de renser det
13Høreapparatet er slidt eller knækket, hvad gør jeg?
Kontakt producenten. Det skal da sendes til dem og de sætter en ny skal på Hvis høreapparatet er knækket eller gået meget i stykker, send det stadig ind til tjek hos producenten og skriv dit tlf, så de kan ringe og informere om hvad der skal gøres.
14Jeg ønsker mere lyd på mit høreapparat, hvad gør jeg?
Ring til klinikken på tlf 32 22 66 60 og få en tid til justering
15Jeg føler min hørelse er blevet dårligere, hvad gør jeg?
Ring til klinikken på tlf 32 22 66 60 og få en tid til ny høreprøve, samt justering

Tidsbestilling

1Hvordan bestiller jeg tid?
Brug vores selvbetjening eller ring på hverdage ml 9-12 (se åbningstider)
2Har I akuttider?
Ja, vi har daglige akuttider. Din læge skal ringe for en akut tid. Ellers vurderer vi, ud fra symptomerne, om det kræver en akut tid
3Har i online selvbetjening?
Ja, se vores Selvbetjening.
Det er ikke nødvendigt at kontakte klinikken for at blive oprettet i selvbetjening.